Praktisk Info
Indhold
- Tid samme døgn
- Telefontid
- Ny patient
- Parkering
- Blodprøver
- Attester
- Priser
- Privatlivspolitik
TID SAMME DØGN
Almindelige konsultationer bestilles online fra kl. 12.00 hverdagen før eller i telefontiden kl. 8-9 samme dag, som du ønsker en tid. Du er hermed garanteret en tid samme dag, men kan ikke booke mere end en dag ud i fremtiden.
Ringer du efter kl. 9, kan vi ikke garantere en tid samme dag.
Der kan være enkelte dage, hvor vi ikke kan garantere en tid samme døgn, f.eks. ved længere ferie eller uforudset sygdom i klinikken. Vi vil bestræbe os på at orientere om dette på hjemmesiden tidligst muligt.
Hvis det ikke er muligt at bestille tiden online kl. 12.00, kan det være fordi alle tider ved den valgte person er booket, eller personen ikke er på arbejde. Prøv at booke tid hos en anden, ellers ring dagen efter mellem kl. 8-9.
Vi bestræber os på at opfylde ønsket om en tid hos en bestemt læge, men dette kan ikke altid imødekommes på selve dagen.
Enkelte konsultationer er mere omfattende og kan ikke tilbydes samme dag:
- 1. graviditetsundersøgelser
- Lungefunktionsundersøgelser (LFU)
- Attester fra kommunen og forsikringsselskaber
- Samtaleterapi
Disse bestilles ved opringning til lægehuset.
Indtil vi har patienter nok til fuldtidsarbejde til to læger, vil vi skiftes til at være i klinikken. Når der kommer flere patienter til vil vi begynde at have overlappende dage.
I oktober måned vil vi være tilstede i klinikken følgende dage:
Gitte: Mandage, onsdage og torsdage
Anna: Tirsdage og fredage
ÅBNINGSTIDER
Mandag: 08.00 – 16.00
Tirsdag: 8.00 – 17.00
Onsdag: 8.00 – 16.00
Torsdag: 8.00 – 16.00
Fredag: 8.00 – Se nedenfor
Fredag tilbyder vi fortsat tid samme døgn, der vil dog være færre tider tilgængelige online. Vi har åbent til kl. 16 for akutte henvendelser.
I 2027 forventer vi, at vi fredage kommer til at deltage i en vagtring med andre lægehuse i nærområdet. Vi skriver nærmere om dette, når ordningen starter.
TELEFONTID
I opstartsperioden vil vi have telefontid fra kl. 8.00 - 9.00. Tidsperioden vil øges i takt med at vi får mere personale.
NY PATIENT
Information følger
PARKERING
Mens vi er i den midlertidige pavillon vil vi have et begrænset antal parkeringspladser tilgængelige. Vi vil henstille til at anden transport end bil benyttes når muligt.
BLODPRØVER
Vi tilbyder blodprøvetagning i lægehuset, de skal dog forinden være bestilt af os, sygehus eller speciallæge.
Særligt for prøver bestilt af hospitalet: De fleste prøver kan tages hos os - enkelte skal tages på hospitalet. Er du i tvivl så spørg os gerne på forhånd.
ATTESTER
- Kontakt os altid telefonisk for tid til attester, da det er meget individuelt, hvor meget tid der skal sættes af.
- Vær klar med oplysning om attesten (ofte har de et specifikt nummer)
- Undtagelsen er kørekort - her kan man bare booke en almindelig tid.
- Prisen for en del af de selvbetale attester kan ses under "Priser"
Priser
Attester
Motorattest
750kr
Lægeerklæring til arbejdsgiver (sygemelding)
850kr
Lægeerklæring til arbejdsgiver på 1. sygedag
1000kr
Muligheds- og varighedserklæring betalt af arbejdsgiver
850kr
Sygemelding til studie
400kr
Lægeerklæring til handicapparkering eller ledsagerkort
750kr
Attest ved afbestilling af rejse
850kr
Attester til international udveksling
2250kr
Andre attester
750 kr pr. påbegyndt 15 minutter
Ansøgning om medicintilskud
500kr
Vaccinationer
Pneumokokvaccination (gratis for visse patientgrupper fastsat af SST)
Vaccinens pris
Rejsevacciner (OBS kontakt os på forhånd da nogle vacciner skal bestilles hjem)
350kr + vaccinens pris
Sygesikringsgruppe 2
Konsultation
600kr
Ring eller skriv hvis du ønsker oplysning om priser på andre vacciner eller ydelser.
Alle priser er inkl. moms
PRIVATLIVSPOLITIK
Privatlivspolitik for patienter hos Lejre Lægehus
Behandling af oplysninger
I forbindelse med vores undersøgelse, diagnostik og behandling af dig som patient indsamler og behandler Lejre Lægehus som dataansvarlig en række personoplysninger om dig. Dette er vi forpligtet til efter autorisationslovens kap. 6 og journalføringsbekendtgørelsen.
I denne privatlivspolitik beskrives, hvordan Lejre Lægehus behandler, bruger og videregiver dine personoplysninger.
Typer af oplysninger
Lejre Lægehus indsamler og behandler følgende typer af personoplysninger om dig (i det omfang det er relevant for netop dig):
Almindelige kategorier af personoplysninger:
- Navn, evt. kaldenavn, adresse, evt. e-mailadresse, telefonnr., personnummer køn, familierelationer og sociale relationer, arbejdsrelationer og uddannelse
Særlige kategorier af personoplysninger ("følsomme personoplysninger"):
- Helbredsoplysninger (f.eks. journaloplysninger, prøvesvar, tests, røntgenbilleder, scanningsvar mv.), seksuelle forhold, race eller etnisk oprindelse samt religiøse forhold.
Formål
Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:
- Vores undersøgelse, diagnostisk og behandling af dig
- Udarbejdelse af lægeerklæringer
- Udarbejdelse af attester til brug for myndigheder, forsikringsselskaber mv.
- Kommunikation med eller henvisning til andre sundhedspersoner, læger, sygehuse eller sygehuslaboratorier
- Medicinordinationer, herunder udstedelse af recepter
- Indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser
- Indberetning af laboratorieprøver til sygehuslaboratorier
- Afregningsformå
- Overholde vores forpligtelser i henhold til gældende lovgivning, herunder EU's databeskyttelsesforordning, databeskyttelsesloven og anden relevant sundhedsretlig lovgivning, f.eks.
- Dokumentationspligt
- Overholdelse af basale principper for behandling af personoplysninger og juridisk hjemmel for behandlingen
- Iværksættelse og vedligeholdelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder men ikke begrænset til at hindre uautoriseret adgang til systemer og oplysninger, hindre modtagelse eller distribution af ondsindet kode, standsning af overbelastningsangreb (denial-of-service-angreb) og beskadigelser af computersystemer og elektroniske kommunikationssystemer
- Undersøgelse af mistanke eller viden om sikkerhedsbrud og rapportering til individer og myndigheder
- Håndtering af forespørgsler og klager fra registrerede og andre
- Håndtering af inspektioner og forespørgsler fra tilsynsmyndigheder
- Håndtering af tvister med registrerede og tredjeparter
- Statistiske undersøgelser og videnskabelig forskning
Frivillighed
Når vi indsamler personoplysninger direkte fra dig, giver du personoplysningerne frivilligt. Du er ikke forpligtet til at give disse personoplysninger til os. Konsekvensen af ikke at give os personoplysningerne vil være, at vi ikke kan varetage formålene ovenfor, herunder at vi i nogle tilfælde ikke kan undersøge, diagnosticere eller behandle dig.
Kilder
I nogle tilfælde indsamler vi personoplysninger om dig fra andre sundhedspersoner, f.eks. sygehuse eller ved opslag i elektroniske journalsystemer. Vi behandler de modtagende oplysninger i overensstemmelse med denne privatlivspolitik.
Videregivelse af personoplysninger
Idet omfang det er nødvendigt for den konkrete undersøgelse, diagnosticering eller behandling af dig, vil dine personoplysninger blive videregivet og delt med følgende modtagere:
- Der videregives oplysninger til andre sundhedspersoner, hvis det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb.
- Der videregives oplysninger til RKKP (kliniske kvalitetsdatabaser), Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsdatastyrelsen (medicin, vaccinationer, utilsigtede hændelser og dødsfald), politi og domstole, sociale myndigheder, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i det omfang, at der foreligger en pligt hertil ifølge gældende lovgivning.
- Du har som patient adgang til dine egne oplysninger (indsigtsret).
- Ved henvisning af patienter videregives oplysninger til de sundhedspersoner, hvortil henvisningen er sendt.
- Ved indberetning af laboratorieprøver videregives prøverne til sygehuslaboratorierne.
- Ved indberetning af oplysninger i forbindelse med afregning for patientbehandling videregives oplysninger til de regionale afregningskontorer.
- Ved udstedelse af recepter videregives oplysninger til landets apoteker og Lægemiddelstyrelsen via FMK.
- Ved indberetning til kliniske
- I andre tilfælde videregives oplysninger til pårørende eller forsikringsselskaber.
Lovgrundlag for behandling og videregivelse af personoplysninger
Det juridiske grundlag for at indsamle, behandle og videregive dine personoplysninger er:
- Til brug for den almindelige patientbehandling indsamles, behandles og videregives almindelige personoplysninger i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(c) og (d), mens de følsomme personoplysninger indsamles, behandles og videregives i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9(2)(c) og (h).
- Herudover er vi forpligtet til at behandle en række personoplysninger om dig ved den almindelige patientbehandling i medfør af autorisationslovens kap. 6, bekendtgørelse om sundhedspersoners journaler (journalføringsbekendtgørelsen) særligt §§ 5-10, samt sundhedslovens kap. 9.
- Oplysninger til brug for afregning for patientbehandling fremsendes en gang pr. måned til regionens afregningskontor efter reglerne i Overenskomst om almen praksissundhedslovens §60.
- Medicinordinationer på recepter samt vaccinationer sendes via IT-tjenesten FMK efter reglerne i sundhedslovens § 157 og bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler særligt kap. 3.
- Kliniske patientdata videregives til kliniske kvalitetsdatabaser efter reglerne i sundhedslovens §§ 195-196 og bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til kliniske kvalitetsdatabaser m.v. Data kan også videregives på baggrund af et konkret samtykke fra dig som patient.
- Dine personoplysninger videregives alene til forsikringsselskaber med dit forudgående samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(a) og 9(2)(a).
- Dine personoplysninger videregives alene til dine pårørende med dit forudgående samtykke efter reglerne i sundhedslovens § 43.
- Ved afdøde patienter kan visse personoplysninger videregives til afdødes nærmeste pårørende reglerne i sundhedslovens § 45.
Tilbagekaldelse af samtykke. Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på samtykke, har du ret til at tilbagekalde samtykket. Hvis du tilbagekalder samtykket, påvirker det ikke behandlingen forud for tilbagekaldelse af samtykket, herunder en videregivelse baseret på samtykke.
Brug af databehandlere
Dine personoplysninger behandles og opbevares hos vores databehandlere, som opbevarer dem på vegne af og efter instruks fra os. Vores databehandlere er p.t.
- VENA
- KiAP (digitale forløbsplaner)
- DMDD, Webreq og Webpatient (bestilling af laboratorieprøver og opbevaring af borgerens svar på spørgeskemaer)
Opbevaringsperiode
Vi opbevarer personoplysninger om dig, så længe vi har behov for at varetage de overfor angivne formål. Vi har dog i henhold til journalføringsbekendtgørelsen § 15 pligt til at opbevare disse i minimum 10 år efter seneste tilførsel til journalen. Der kan opstå tilfælde hvor vi er nødsaget til at opbevare dine personoplysninger i længere tid, f.eks. i forbindelse med en klagesag eller erstatningssag, hvor oplysninger i så fald vil blive opbevaret, indtil sagen er endeligt afsluttet.
Dine rettigheder
Du har – med lovens begrænsninger – visse rettigheder, herunder retten til indsigt i personoplysninger, retten til at få ændret ukorrekte oplysninger, retten til at få slettet oplysninger, retten til at få begrænset oplysninger, retten til dataportabilitet, retten til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne, herunder ift. automatiseret, individuel beslutningstagning ("profilering").
I forhold til sletning er denne rettighed dog modificeret af journalføringsbekendtgørelsen, der i § 14 bestemmer, at der ikke må ske sletning i patientjournaler, men alene rettelse, tilføjelse.
Du har også ret til at klage til en kompetent tilsynsmyndighed, herunder Datatilsynet.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger eller udnyttelsen af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte os på tlf. XX XX XX XX.
Adresseoplysninger på klinikken:
Lejre Lægehus
Bøgebakken 2D
4320 Lejre
Danmark
Kontakt os
Adresse
Bøgebakken 2D
4320 Lejre
Åbningstider
Mandag: 08.00 – 16.00
Tirsdag: 8.00 – 17.00
Onsdag: 8.00 – 16.00
Torsdag: 8.00 – 16.00
Fredag: 8.00 – Se Praktisk info
Telefontid: 8.00 – 9.00